AEM-101 viser fejl om “pulver for tykt” – hvad gør jeg?

Hvis din AEM-101 viser en fejl omkring “pulver for tykt”, skyldes det typisk, at bryggeenheden eller kværnindstillingerne skal justeres eller vedligeholdes.
Følg nedenstående trin for at løse problemet.

1. Smør bryggeenheden

Det første vi anbefaler er at smøre bryggeenheden regelmæssigt – særligt pakningen i toppen samt øvrige bevægelige dele.
Du kan anvende almindelig madolie, men vær opmærksom på, at olie kan blive harsk over tid. Hvis du bruger madolie, anbefaler vi derfor at rengøre bryggeenheden grundigt mindst én gang om ugen med vand og en blød børste.
Vi anbefaler alternativt brug af fødevaregodkendt silikonefedt, da dette er mere holdbart og bedre egnet til kaffemaskiner.
Undgå at bruge for store mængder smøremiddel, da overskydende olie eller fedt kan tiltrække kaffegrums og snavs.
Regelmæssig rengøring og smøring reducerer slid og forlænger maskinens levetid.
Når bryggeenheden er smurt, anbefaler vi at lave et par kopper kaffe og kontrollere, om problemet er løst.

Skærmbillede 2026-04-27 131441.png

2. Justér kværnen

Hvis problemet fortsætter, anbefaler vi at justere kværnen til den fineste kværnindstilling.
Justeringen foretages på drejehjulet i bønnebeholderen – samme sted hvor kaffebønnerne fyldes på.
Lav herefter et par kopper kaffe og kontrollér, om fejlen er forsvundet.
Skærmbillede 2026-05-12 094234.png

3. Justér kaffemængden

Hvis fejlen stadig opstår, anbefaler vi at justere kaffemængden for den pågældende drik til 11 gram.
Skærmbillede 2026-05-12 094457.png

Kontakt support

Hvis problemet fortsætter efter ovenstående trin, er du meget velkommen til at kontakte os og sende en video af problemet, så hjælper vi dig videre.

May 12, 2026

Not finding what you're looking for? Kontakt os direkte